Viser opslag med etiketten blommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blommer. Vis alle opslag

fredag den 30. december 2011

Godt nytår :-)

Et billede taget igår til Tivolis fyrværkeri festival...imponerende og Oliver stod med åben mund og var helt paf...han elsker fyrværkeri (som sin mor)


Her ses min blomme likør den har virkelig været et hit her i julen... Jeg ved ikke om I kan huske min blommelikør jeg lavede i august? Men her er den, vil du se opskriften finder den i aug mdr. indlæg nærmere betegnet den 5 aug, da jeg poster dette indlæg fra min IPad kan jeg desværre lækket linket rigtigt ind.Uhm den er god og skal helt sikkert lave dobbelt potion næste år.



Imorgen skal nytåret jo fejres og vi skal gøre det stille og roligt min bror og hans kæreste kommer med deres dejlige lille datter på 1,5 år. Så skal vi have Christina lækre tunmousse og jeg skal grille vildsvin på weberen. Svinet ligger allerede i en god lage med hvidløg rødvin enebær og rosmarin fra haven. Til dessert skal vi have chokolade fondant og hjemmelavet vanille is og frisk frugt. Kl 24 kommer genbo nok ind og ønsker godt nytår, hertil har jeg bagt kransekage.

Godt nytår til alle..glæder mig til, at blogges ved i 2012, tak til alle jer der har bakket op om min blog og meldt jer som faste læsere...Det betyder rigtig meget for mig.
Jeg kan løfte sløret for at der venter en stor begivenhed i 2012, men mere herom i det nye år...
Klem fra Tine

fredag den 5. august 2011

Blomme tid

Så blev det blommetid og jeg har høstet den første omgang blommer. Vi har helt vildt mange i år.
Så jeg var ovre til genboen i nr 1 med en pose. Imorgen skal jeg vist op med stigen, for alle de mørkelilla sidder i toppen. De blommer vi har er opal blommer og de skal ikke bestøves af andre blommetræer.
Hertil aften har jeg kogt Blomme rabarber marmelade og lavet blomme vanille likør.
Da jeg for det meste sylter/koger uden sukker bruger jeg dengrønne Melantin.

Til blommemarmelade er brugt:

2 Kilo blommer
8-10 stænger rabarber.
1 vanillestang flækket.
½ l Vand

blommerne udstenes og flækkes, rabarberne snittes i 2-3 cm lange stænger. Vanille stangen flækkes.
Det hele kommes i en gryde og den ½ l, vand hældes over.
Det hele koges i 5 min.
Dernæst puttes 2 breve melantin i gryden og det koger videre under omrøring i 2 min.
Så er marmelade færdig.
Det hele kommes i Atamon skyllede glas.

Ny plukkede blommer uhmmm


Klar til at blive kogt


Færdig kogt marmelade så er det kun melantinen der mangler.


Blomme Rarbarber marmelade 
det var lidt svært at skrive med kridt på et brand varmt glas.
Jeg har selv malet glasene med tavlemaling.


Ud over marmelade fik jeg også lavet
Onkel Johnny Blommelikør.
Vi har fået vores fantastiske blommetræ af min onkel og tante for ca 8 år siden.
Vi fik et fordi vi havde været til middag hos dem og til dessert fik vi
Vodkamarinerede blommer på vanille isen samt en hjemmelavet Blommelikør til og vi syntes begge det smagte helt fantastisk.
Så sådan et træ måtte vi have.

Her kommer opskriften.
Onkel Johnnys Blommelikør.

1 atamon skyllet henkogningsglas.
Fyld op med halveret blommer.
tilsæt 500-600 g rørsukker
fyld ca ½ liter vanille vodka på.

Nu skal de stå og trække. Om 2 dage skal der lige røres rundt i det og igen om 3 uger.
Jeg har sat min mobil til, at huske mig på det.
Så skal de helst stå 1- 2 mdr. til før de er klar, men det kan godt smages undervejs.
Når de er færdige, kan du servere den dejligste blommelikør, og nogle blommer man ikke skal spise for mange af, så bliver man vist lidt snalret.





Velbekomme






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...